Undervisningsmål

 Overordnede mål

 Undervisningen skal:

-         fremme elevernes lyst og evne til at deltage i den demokratiske debat og engagere sig i forhold af betydning for demokratiet via undervisningens indhold og arbejdsformer

-         fremme elevernes selvstændighed og selvtillid til at kunne tage stilling til samfundsmæssige problemer

-         fremme elevernes færdighed i at samarbejde, udvise kreativitet (fantasi) og ansvarlighed

-         fremme elevernes forståelse af det modernes samfunds kompleksitet og dynamik ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssig udvikling med sociale, økonomiske og politiske sammenhænge.

 Delmål

Undervisningen skal desuden sikre at eleven/kursisten:

     -         kan afgrænse og gøre rede for en samfundsfaglig problemstilling

-         har metoder til selvstændigt at indsamle, bearbejde, sammenstille, præsentere og vurdere samfundsfagligt materiale af relevans for en given problemstilling

-         kan skelne mellem fakta og vurderinger samt afdække de værdier der ligger til grund for egne og andres synspunkter

-         har sammenhæng i sin viden om og forståelse af sociologiske, politiske, økonomiske og internationale forhold

-         kan perspektivere samfundsfaglige problemstillinger

-         kan tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger, herunder erkende at samfundet er menneskeskabt og dermed kan ændres.

Undervisning – tilrettelæggelse

Overordnet

Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at den:

-         i sit udgangspunkt er problemorienteret

-         inddrager aktuelle problemstillinger

-         omfatter udadrettede undervisningsaktiviteter

-         arbejder grundigt med samfundsvidenskabelig metode

-         inddrager IT, herunder informationssøgning, -bearbejdning, - præsentation og distribution

 

Konkret

Der skal gennemføres mindst et problemorienteret projekt pr. semester. I mindst et projekt skal indgå indsamling af empirisk materiale til belysning af problemstillingen. Mindst et projekt skal udarbejdes i samspil med et eller flere af elevens øvrige fag.

Eksamen

Udgangspunktet for den mundtlige prøve er de projekter der er arbejdet med i undervisningen.

Bedømmelseskriterier

Eleven  bedømmes i forhold til graden af målopfyldelse.

Eleven skal nuanceret og præcist kunne formidle en samfundsfaglig problemstilling, herunder

-         kunne redegøre for problemstilling, undersøgelsesmetoder og konklusion i projektet

-         kunne diskutere projektets fagligt svage og stærke sider

-         kunne påpege andre metodiske tilgange til undersøgelse af problemstillingen

-         i dialog med eksaminator at kunne sætte problemstillingen ind i bredere samfundsfagligt perspektiv (anvende begreber, teorier og modeller)

-         kunne diskutere konsekvenser af den stillingtagen der anføres i projektet.

Kommentarer

Udkastet til fagbilag er uden niveauangivelse.

Diskussionen i samfundsfag har bl.a. drejet sig om vægtningen af et statsborgerperspektiv og et snævrere studieforberedende perspektiv (studieforberedelse) i undervisningen. I dette udkast er begge perspektiver indarbejdet.

 Målene er udformet således de kan tilpasses det konkrete niveau. I målene er kravene til indsigt i og anvendelse af samfundsvidenskabelig metode præciseret i forhold til indholdet i det eksisterende fagbilag.

 Detaljeringsgraden kan diskuteres. For det første hvorvidt der skal ske en opremsning af de centrale kundskabsområder. I udkastet her er disse placeret i måldelen, men kunne også være angivet som en række centrale perspektiver, fx: samspillet mellem individ og samfund, styreformer og beslutningsprocesser, globalisering, integration og konflikt. Disse perspektiver kan behandles lokalt, nationalt og internationalt. For det andet: Hvor detaljeret skal der angives krav til undervisningens tilrettelæggelse? I det eksisterende fagbilag er detaljeringsgraden voldsom netop for at sikre aktualitet, udadvendthed, projektarbejde, inddragelse af IT m.v. I udkastet her er kravene til projektarbejde/problemorientering præciseret. Bl.a. har man på nogle gymnasier (Viborg Amtsgymnasium, Aarhus Statsgymnasium) gode erfaringer med at vælge et problemorienteret udgangspunkt.

 (omkring detaljeringsgrad: i de svenske fagbilag (kursplan) er der eksempelvis kun angivet mål – og disse er meget overordnede - og bedømmelseskriterier)

 Begrebet frirumspensum (kan vi ikke finde en alternativ betegnelse?) optræder ikke i udkastet. I det eksisterende fagbilag for samfundsfag (både mellem- og højniveau) gives der gode muligheder for frirum. En række centrale obligatoriske, kundskabsområder listes. Pensum her svarer til mellem halvdelen og ¾ af læsepensum. Den resterende del af læsepensum kan ’tolkes’ som et frirum, hvor der arbejdes med (tidskrævende) faglige, aktiviteter som ikke umiddelbart manifesterer sig i læste sider. Det kan eksempelvis være spørgeskemaundersøgelser, virksomheds- og institutionsbesøg, værkstedsaktiviteter gæstelærere, interviews, studierejser, men også arbejde med emner (introduktionsforløb) og problemstillinger (aktuelle begivenheder som popper op og skal debatteres) som ikke egner sig til at indgå som pensum i de eksisterende prøveformer.

 Bedømmelseskriterier er knyttet snævert til målene. Kriterierne kan tilpasses det enkelte niveau for dermed at skabe progression. Endvidere bør man være meget opmærksom på at få præciseret de forskellige bedømmelseskriterier  ved de forskellige prøveformer (mdl, skr, sso og årskarakter). Dette arbejde er påbegyndt i skriftlig udvalg.

 Endelig kan der overvejes andre prøveformer. Afløsning kan være en mulighed, som i allerhøjeste grad er studieforberedende.

 Eksamensopgivelser er p.t. meget uniforme (holdbaserede). En konsekvens af udkastet her vil være mere individuelle opgivelser (petita).